Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids blog:

På denne blog vil vi give et indblik i hvad vi gør for gadebørnene i Cebu City - Hvad vi laver med børnene, og hvilke tanker vi gør os om arbejdet med filippinske gadebørn.
På bloggen vil man også kunne læse om nogle af de stærke oplevelser, der er med arbejdet, i Filipino Street Kids.

Igangværende projekter.

Nyhedsbrev September 2015Posted by Kristoffer Lenvig Tue, October 06, 2015 11:28

· Lusemandag på CSYGC

Vi har indkøbt en masse luseshampoo og lusekamme, da det er et projekt vi vil fortsætte med hver mandag. Det er en umulig opgave at udrydde alle lus, da børnene også får dem i skolen og andre steder, men vi vil mindske problemet ved at have denne lusemandag. Drengene har taget godt imod vores lusemandag og de hjælper også gerne til.

· Fokusbarn på CSYGC

Lederen på CSYGC vil gerne have at alle studerende får et fokusbarn, som betyder at man har ekstra fokus på et enkelt barn, hvor man skal lave nogle tiltag der hjælper den ene, det kan f.eks. være hjælp til engelsk undervisning, eller læring igennem spil med farver og tal.

· OL dag på CSYGC

Vi har i samarbejde med de studerende fra Rise Above planlagt en lørdag fyldt med aktiviteter for drengene. Vi starter om formiddagen med nogle holdaktiviteter efterfuldt af individuelle hold aktiviteter. Det bliver lavet som en pointkonkurence, hvor man igennem aktiviteterne optjener point alt efter, hvor godt den er gennemført. Vi slutter af med medaljeoverrækkelse til alle drengene samt en pokal til vinderholdet. Vi har udarbejdet de forskellige aktiviteter med henblik på at komme igennem flest mulige motoriske og kognitive kompetencer.

· Plantekasse projekt på Pier4

Vi har i samarbejde med Gavan fra All stars fået en ide om at starte et projekt med at lave plantekasser i samarbejde med familierne på Pier 4. Ideen er, at hver familie får en kasse, som de skal passe på. Diverse afgrøder og skulle gerne blive til grøntsager, som de kan sælge på markedet eller til eget forbrug. Når vi er på Pier 4 vil vi sætte os med børnene og se på udviklingen af diverse planter og lade dem være en del af processen. Vi er i gang med at finde materialer samt hvilket grøntsager der er mulige at plante. Der skal startes med et forsøg med max 4 familier, hvor vi på længere sigt håber at hver familie kan få sin egen kasse. Dette er for at se om det kan lade sig gøre pga klimaet, lokale omstændigheder og brug af plads.




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.