Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids blog:

På denne blog vil vi give et indblik i hvad vi gør for gadebørnene i Cebu City - Hvad vi laver med børnene, og hvilke tanker vi gør os om arbejdet med filippinske gadebørn.
På bloggen vil man også kunne læse om nogle af de stærke oplevelser, der er med arbejdet, i Filipino Street Kids.

He kills all the fun – Kaos på CSYGC

Nyhedsbrev November 2014Posted by Kristina Hansen Thu, November 06, 2014 14:16

Community Scourt Youth Guidance Center bor der 50 drenge, som tidligere er opvokset og har levet på gaden. De yngste er 8 år og den ældste er 27. Disse drenge er virkelig super søde og de er ualmindeligt taknemmelige for alt hvad vi laver med dem og gør for dem.
Det er seriøst ubeskriveligt dejligt, hvor meget man får igen af disse drenge. Priceless!

Jeg vil give dig som læser dette blogindlæg, et billede af, hvordan hverdagen ser ud på børnehjemmet lige i øjeblikket - Men først får du en kort beskrivelse af, hvad det er for en personalegruppe der styrer børnehjemmet.

Lederen af centeret er højt uddannet inden for IT branchen, men har ingen uddannelse inden for det humanistiske felt. Han har tidligere haft et arbejde inden for sit eget felt, hvor han var højt oppe i hierarkiet. Derudover er der en sagsbehandler, som er hende der har den daglige kontakt med børnene og som også er vores kontaktperson, når vi er i praktik derude. Det er hende som står for de forskellige aktiviteter og ture, som bliver lavet på centret.
Centrets øvrige personale består af seks ”housemoms og housedads”, som er med til at lave de daglige pligter. Deres job er blandt andet også at være med til at passe på børnene og lave aktiviteter med børnene, og fungere som ekstra pædagoger. De har ikke nogen uddannelse inden for det pædagogiske felt og er blevet placeret på centret af regeringen. Desværre sover disse personer oftest når de er på arbejde, især mændene, og de deltager yderst sjældent aktivt og interagerer sjældent med børnene. Husmødrene laver ikke så meget mad til børnene. Engang fik de kæmpe portioner, nogle gange var det muligt at få to gange, men sådan er det ikke rigtig længere.

Nu til hvordan centeret fungere i øjeblikket… Af hensyn til børnenes tarv og min tavshedspligt, vil jeg ikke nævne navne. Jeg vil derfor heller ikke komme med uddybende forklaringer på nogle af de ting jeg skriver, netop for at beskytte børnene.

Lederen er i gang med at etablere nogle nye regler på centeret, som gør at lederen kan få mere magt på centeret, at han kan få det som han vil have det. På centeret er det de store drenge, som styre showet, som guider og hjælper de yngre drenge, fordi at personalet ikke hjælper eller vejleder børnene. Dette gør at de yngre drenge ser op til de ældre. Det er blandt andet dette, som lederen vil ændre på, da han ikke ønsker at det er de ældre drenge, som har magten. Han vil have mere kontrol over børnene, mere magt, og det mener lederen at han kan få, ved at smide dem over 18 år ud fra centeret. Jeg kan simpelthen ikke se, hvilken magt lederen kan få, ved at kassere de ældre børn, ved at sende dem ud på gaden, ud til fattigdom, kriminalitet, vold, sult, ud til det miljø, som de kom fra til at begynde med – ud til ingenting! Alt det, som disse drenge har kæmpet hårdt for at opnå, kæmpet for at blive det individ som de er i dag, alt det falder ret sikkert til jorden, hvis det bliver aktuelt, at de skal smides ud fra centeret.
Har børnene konflikter, træder personalet ikke ind og hjælper, det er børnene selv, der må hjælpe hinanden – de er sådan set overladt til sig selv, til at styre deres egen opdragelse og udvikling. Børnene, men også os som praktikanter, føler frustration over, hvordan lederen har valgt at tingene skal være og gøres på. Børnene giver udtryk for at de er utrygge og, nogle endda bange for lederen. Måden tingene fungere på ude på centeret, minder meget om ’kæft, trit og retning’-princippet, da de skal lytte til og gøre hvad der bliver sagt, og der arbejdes meget efter at børnene skal være disciplineret. Lederen opdrager på børnene, som han finder bedst, eller det virker det i hvert fald til. Her tænker jeg så, om han tror at børnene er en slags maskine, som han bare kan justere på efterhånden som eventuelle problemer og fejl opstår.

Der er imellem lederen og sagsbehandleren nogle uenigheder om, hvordan tingene skal være og gøres. Det er meget hierarkiopdelt og det siges, at lederen og sagsbehandleren har haft en magtkamp kørende i tre år, som desværre nu er ved at eskalere fuldstændigt.
Det skal lige siges, at regeringen ikke træder til og hjælper i denne svære tid. De tilbyder ikke en form for mægling til personalet eller til børnene og personalet imellem.
De står alene – de må selv løse deres problemer, det er ikke regeringens problem eller ansvar. Vi er som praktikanter derfor meget bekymret for børnenes tarv og deres fremtid.

Et barn har engang sagt: ”He kills all the fun”. Her tænker jeg som kommende pædagog på, hvornår får børnene lov til at være børn? Børnene føler at de ikke rigtig får råd og vejledning omkring mange ting, de er meget frustreret. Børnene har mange daglige pligter, som de skal gøre, før de kan lave hvad de har lyst til – og alligevel, har de ikke særlig meget at gøre godt med. Vi har fornyligt lavet en basketballbane til dem, og vi var i gang med basketballkurven, men desværre blev den skilt ad efter nogle dage, af personalet – så den mangler vi stadig. Derudover har vi nogle spil liggende i et låst skab, men dem har børnene ikke mulighed for at benytte, med mindre vi er derude.


I Danmark har vi en lovgivning, som beskriver, hvad vi skal arbejde efter og hvad vi må og ikke må i arbejdet med børn og unge. Ifølge lovgivningen inden for børn og unge området, skal man som pædagog i et dagtilbud, tilbyde et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det betyder blandt andet, at dagtilbuddet skal medvirke til at give det enkelte barn en god og tryg tid i dagtilbuddet, ligesom at barnet skal støttes i et udviklingsforløb, hvor barnet bl.a. lærer sociale og almene færdigheder. Dagtilbuddene har herved en meget vigtig rolle i forhold til at understøtte alle børns trivsel og læring, så børnene både har en god tid i dagtilbuddet og rustes bedst muligt til det kommende skoleliv. Dagtilbuddene udgør derfor en vigtig ramme for børnenes liv.
Det pædagogiske arbejde bygger på værdier som anerkendelse af børn/unge som aktivt skabende medmennesker, idet børn/unge opfattes som aktive medskabere af kultur og viden. Rummelighed, som handler om, at man har respekt for og anerkender børns/unges rettigheder og deres individuelle, udviklingsmæssige, sociale og kulturelle forskelligheder.

Som pædagog skal man have et ressourcesyn på børn/unge, forstået på den måde, at det pædagogiske arbejde tager afsæt i børns/unges potentialer frem for deres mangler. Man skal som pædagog være nærværende og have empati, hvilket indebærer at man skal se og forstå det enkelte barn/unge alene og i samspil med andre. Inddragelse, som rummer børns/unges deltagelse i og indflydelse på den konkrete pædagogiske proces. I det pædagogiske arbejde er dialog og samarbejde vigtig, hvor børn/unge og forældre opfattes som ligeværdige samtalepartnere og samarbejdspartnere.

Ligeledes er det vigtigt at være åben og aktiv deltagende i forhold til nye og alternative muligheder og i forhold til omverden og lokalområde. Det pædagogiske arbejde bygger på etik, et socialt engagement og et udviklingsperspektiv.




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.