Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids blog:

På denne blog vil vi give et indblik i hvad vi gør for gadebørnene i Cebu City - Hvad vi laver med børnene, og hvilke tanker vi gør os om arbejdet med filippinske gadebørn.
På bloggen vil man også kunne læse om nogle af de stærke oplevelser, der er med arbejdet, i Filipino Street Kids.

Et liv uden materielle goder - Blogindlæg fra Julie

Nyhedsbrev Oktober 2014Posted by Kristoffer Lenvig Mon, October 13, 2014 15:43


Forstil dig en opvækst uden nogen former for materielle goder. En barndom uden bamser, dukker, biler, PlayStation, mobiltelefoner og tv, en opvækst uden skolegang... Nej, ikke mange danskere er vokset op uden nogle af disse ting. De fleste af os har haft vores egen værelse eller delt med en søskende eller to, haft vores egne sko og fået rent tøj på kroppen og ikke mindst haft en skolegang.
Sådan er hverdagen og opvæksten for rigtig mange børn her i Filippinerne ikke. Der er omtrent 1,5 millioner gadebørn i Filippinerne – børn som lever i fattigdom med deres familier i hjemmebyggede skurer i slummen, på papkasser på gaderne, og nogle har ikke engang forældre og lever alene. Disse børn og familiers primære prioriteringer er mad og ly – har de en ekstra skilling går den ofte til lim og Shabu, så de kan glemme sulten og hverdagens problemer, og ikke til materielle ting som legetøj, elektronik og smart tøj.

Men børnene her i Filippinerne leger også og har samme basale behov som danske børn. På det punkt har disse børn en fantastisk fantasi og livsmod. De laver legetøj ud af de materialer som de nu engang har. Børnene i Patrice, hvor vi har vores Drop-in center, har flere forskellige lege med elastikker som er bundet sammen til en stor, forskellige lege og spil med sten og hinkebaner. Drengene ude på Comunity Scout Youth and Guidance Center, har lige så lidt at gøre godt med og derude konkurrerer drengene bl.a. med hjemmelavede snurretoppe i baljer, hvor den, hvis snurretop snurrer længst tid har vundet, og laver basket kurve ud af gamle dæk og gummiringe.

Selvom gadebørnene og familierne ikke har meget eller noget, så er der bestemt noget andet de har, noget helt unikt og fantastisk – de har; integritet, en stærk kultur, fantasi, livsmod, livsglæde, imødekommenhed og respekt. Man bliver altid mødt med smil og åbne arme, alle er velkomne, man deler med hinanden, med det man har, og man hjælper hinanden! De her mennesker har virkelig lært mig meget og sat mit liv og min hverdag hjemme i Danmark i perspektiv. Ovenstående egenskaber giver så meget mere værdi og glæde end den nyeste telefon, det smarteste tøj og penge. Det bliver svært at kommer hjem til Danmark om 4 måneder og ikke blive mødt af smil og et ”good morning”, ”good afternoon” og ”good evening” af hver og en man møder på sin vej. Det her folkefærd er helt unikt, meget lærigt og ja – det er SÅ meget mere betydningsfuldt end materielle goder og ting.


- Julie