Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids blog:

På denne blog vil vi give et indblik i hvad vi gør for gadebørnene i Cebu City - Hvad vi laver med børnene, og hvilke tanker vi gør os om arbejdet med filippinske gadebørn.
På bloggen vil man også kunne læse om nogle af de stærke oplevelser, der er med arbejdet, i Filipino Street Kids.

Månedens gode historie.

Nyhedsbrev September 2015Posted by Kristoffer Lenvig Tue, October 06, 2015 11:37

Vi vil fremover lave månedens gode historie for at fremhæve de postive ting, som der også er en del af hverdagen hernede. På CSYGC har vi i starten af september fået en ny 12 årig dreng, som blev anbragt af politiet. Denne dreng snakker næsten ikke engelsk og han var meget indadvendt da han kom. Han har store ar op og ned af arme og ben, har nogle fingre hvor yderste led er groet sammen med mellemste led også har han en brækket fod som ikke er blevet sat på plads. Der er ingen tvivl om at han har haft et hårdt liv. Vi er blevet fortalt, at hans mor har kastet ham ud foran biler for at skaffe forsikringspenge, og det er derfor han har alle de skader. Vi har i starten haft svært ved få kontakt til drengen, men en dag fik vi lov til at tage ham med til frisøren for at få klippet hans lange hår af, der var fyldt med lus. Efter denne dag voksede drengen 10 hoveder og har siden udviklet sig fra dag til dag. Han har fået skabt relationer, skabt gensidig respekt med de andre drenge, søger voksenkontakt, søger kropskontakt, har positive samspil og alt i alt virker han til at være en glad dreng med mod på at lære en masse nye ting og har måske fået et nyt syn på livet? Vi har valgt denne historie, da det har rørt os alle sammen på centeret og er overrasket over den hurtige og positive udvikling. Natasja har valgt denne dreng som fokusbarn.

Hvis i har nogle spørgsmål eller bare er nysgerrige er i altid velkommen til at skrive til os.

Med venlig hilsen

Stephan, Natasja og Camillla.