Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids blog:

På denne blog vil vi give et indblik i hvad vi gør for gadebørnene i Cebu City - Hvad vi laver med børnene, og hvilke tanker vi gør os om arbejdet med filippinske gadebørn.
På bloggen vil man også kunne læse om nogle af de stærke oplevelser, der er med arbejdet, i Filipino Street Kids.

Rejsebrev fra Lise Sanders Olesen, international koordinator University College Sjælland

Nyhedsbrev Januar 2014Posted by Kristoffer Lenvig Thu, January 08, 2015 14:39
Mandag d15/12
04.45 afsted til København, håber ikke at der er for meget kø, så jeg ikke når mit fly.. De sædvanlige tanker der farer gennem mit hoved, når jeg skal rejse tidligt om morgenen. Tankerne bliver selvfølgelig gjort til skamme og jeg lander i fin stil i lufthavnsparkeringshus nr 7, 50 minutter før seneste check ind. I lufthavnen. Selvbetjening.. Fint. Strimmel hele vejen igennem til Cebu. Nu begynder turen som skal vise sig at være en uforglemmelig rejse til Filippinerne. Jeg skal dog lige flyve til Amsterdam, Hong kong og slutteligt Cebu, før jeg kan sige. Så går vi igang. En rejse på 15 1/2 time. Check !

Tirsdag d. 16/12.
11.50 Mactan international airport. Så er jeg her klædt i efterårstøj og laaaaaaaaange støvler..lidt i overkanten til den varme der drøner i mod mig. Nå, jeg hanker op i kufferten og finder de studerende uden for lufthavnen og vi drager i taxa mod Cityscape som mit hjem de næste 5 døgn hedder. Trætheden melder sig, idet det ikke blev til megen søvn i flyet, men vi skal lige hente noget vand først og spise lidt frokost, så skal jeg have en lur på et par timer, så jeg ikke får så meget jet lag.

Om aftenen skal vi spise på hotel Radisson, hvor der er halv pris på en overdådig buffet med alskens retter af forskellig herkomst. Ingen går sultne i seng den aften. I morgen skal vi på Community Scout Center (CSC) som jeg også besøgte i 2013. Det bliver spændende om ungerne kan huske mig.

Onsdag d. 17/12
Vi starter dagen med at tage til Patrice, som er et af de fattigste områder i Cebu. Vi er: Julie Foldager, Kristina Hansen, Frank Hansen ( Kristinas bror, som er på julevisit) og Kristoffer Lenvig. Vi skal mødes med Mette Nielsen derude. Da vi ankommer, må jeg indrømme, at jeg bliver meget stille. Ingen kan forestille sig hvor megen fattigdom der er, før man ser det med sine egne øjne. Jeg oplever det som det middelalderlige London med undtagelse af een ting. Der er velfærdsteknologi i form af mobil telefoner og computere i de små rum på 8-10 m2, der gør det ud for deres hjem og det kan sagtens være en familie på 8-10 personer. I en gade på 30 m er der omtrent 200 gadebørn. Som dansker er det ufatteligt svært at forstå, hvordan de kan leve under så kummerligt forhold, men det kan de og har humøret i behold. Humøret og håbet om en bedre fremtid er formodentligt det, der holder dem oppe. Efter det øjnåbende besøg i Patrice begiver vi os afsted mod CSC. Da vi ankommer, kommer der en knægt drønende i mod os. Det er Benji, som jeg mødte sidste år og han begynder straks at synge MALELA, som vi sang ved sidste besøg. Jeg bliver lidt imponeret af at den stadig hænger ved. Så får jeg øje på Angelo og han spørger om jeg kan huske ham. Det kan jeg i den grad. En ung mand, der er vild med musik og som jeg spillede Joanna med, også ved besøget i 2013. Vi har en skøn eftermiddag med basketball, snak og musik.

Torsdag d. 18/12
Vi begiver os igen til CSC for at være sammen med drengene og vi finder ud af, at vi vil lave en Song Battle. Danskerne mod Filippinerne.. Måske en ulige kamp, da de er ialt ca. 52 med personale og vi er 7 danskere. Der skal selvfølgelig være en præmie, så Julie og jeg begiver os afsted til Ayalla, der er et kæmpe shoppingcenter for at købe det skal være præmien til det vindende hold i morgendagens konkurrence. Vi indkøber 4 bøger. A complete guide to Music og 3 knowledge bøger, den ene om videnskab, den anden om de store opdagelsesrejsende og den tredie om vikingerne, man er vel Dansker 😀. Det bliver spændende. Må det bedste hold vinde!

Fredag d. 19/12
Dagen hvor vi skal lave vores song battle. Vi tager ud på CSC ved 14 tiden. Drengene har besøg af nogle psykologi studerende fra et nærliggende universitet. De er der for at lave aktiviteter og knytte venskaber. De venter på at få mad, som er bestilt til kl. 13, men af en eller anden grund er det ikke kommet og børnene er altså sultne. På centeret står de op kl. 5 og starter med morgengymnastik før de daglige pligter går i gang. De børn der har sponsorer går i skole, mens dem der ikke har må blive hjemme. Maden dukker endelig op. MC Donalds på filippinsk. Burger og ris og en Cola. Så kan vi gå igang. Vi starter seancen med at synge 3 engelske julesange allesammen. Feliz navidad, last Christmas og jingle bells. Så går battlen for alvor igang. Filippinerne lægger stærkt ud med Joy to the World med klaver ledsagelse af Angelo, derefter er det os danskere der synger Glade Jul, igen skal Filippinerne synge. De gør os kunsten efter og synger Holy Night. Så synger vi på loftet sidder nissen og så slutter Filippinerne af med at synge en julesange på filippinsk ledsaget af klaver, guitar og et oprindeligt filippinsk instrument, der nærmest minder om en stor mandolin. De giver den bare gas og de stråler alle mens de synger. Dansker holdet slutter af med at synge en julesang komponeret af Lise Sanders, men vi når ikke højderne på filippinernes sidste sang. Vi taber konkurrencen og det er helt fortjent. ☺️ Sikke en dag.

Lørdag d. 20/12.
Dagene flyver afsted og i morgen skal jeg hjem. Selv om mange syntes jeg var tosset i at tage til Filippinerne så kort tid før jul, ville jeg ikke have været det foruden. De indtryk, der har brændt sig fast på nethinden vil være med til at jeg i fremtiden tænker mig om før jeg begynder at klage over tilværelsen og de små ting, som vi desværre tit beklager os over i Danmark, giver slet ingen mening, når man opholder sig i et land, hvor der er så megen fattigdom, men een ting må man huske.. En hvilken som helst aktivitet, handling eller bare samvær med disse børn, kan give et barn en glædelig oplevelse og det kan man ikke tage fra dem igen og det gør en forskel i nuet og lang tid frem. Min oplevelse af mit ophold i Cebu er at alt kan nytte. Det har de studerende, der hvert år drager til Cebu, i den grad bevist, med det gode arbejde de gør i håbet om at kunne udvikle et barns hverdag til at. Være lidt mere tålelig.. En eftertænksom lørdag, hvor jeg også lige skulle ud og sige farvel til drengene på CSC. Jeg havde taget min iPad med, så dem der var interesseret i musik kunne lege med appen GarageBand. Det var en fest, hvor ungerne sad og komponerede på livet løs.

Søndag d. 21/12.
Dagen for min afrejse er kommet og jeg drager afsted med håbet om at jeg igen skal ned og være sammen med de skønne mennesker jeg har mødt i ugens løb. Nu skal jeg hjem og fejre jul med min familie, men det bliver ikke det samme. De oplevelser og indtryk jeg har fået på min rejse vil for altid sende mine tanker til de børn og unge der ukueligt holder humøret og modet oppe ii håbet om en bedre hverdag. Sikke en oplevelse, som University College Sjælland, gjorde det muligt for mig. Husk... Hvert et lille sponsorat kan give et barn, et ungt menneske eller en familie så meget.

Socialt entreprenørskab er lige nøjagtig hvad de studerende, Kristoffer Lenvig, mette Ingvor Nielsen, Kristina Hansen og Julie Foldager de laver. Gennem organisationen Filippino Street Kids (FSK) hjælper de gadebørn i nogle af de fattigste områder i Cebu. Patrice er et af stederne, hvor de praktiserer deres arbejde. Tandbørstnings projekt tiltrak ca. 300 gadebørn, der stod i lange rækker for at få børstet tænder, nogle af dem for første gang. For at påpege hvor vigtigt det er med sund mundhygiejne vil jeg henvise til en artikel i Politiken d. 9/12-2014, hvor der skrives om hvordan ældre kan dø grundet dårlig mundhygiejne, det sætter børnenes liv i perspektiv, for de har haft dårlig mundhygiejne siden de blev født og risikerer derved alt for tidlig død.
FSK er en NGO, der blev startet af Rino Jensen og Kristoffer Lenvig. De har et Call center, hvor frivillige ringer til danske firmaer for at skaffe penge til bla. Ovenstående projekt. De arbejder på 3 områder SOS børnehjem community Scout center (CSC) et børnehjem for drenge i alderen 6-24 og i Patrice, hvor de arbejder på gaden. I forbindelse med arbejdet på SOS, har Kristoffer oprettet et fodboldhold. Drengene har fået trøjer fra AGF og andre har sponsoreret fodboldstøvler og andre igen bolde, således at drengene har nogle aktiviteter at se frem til 2 gange om ugen, hvor de træner til at blive dygtige nok til at spille lokale turneringer. På CSC er der blevet arrangeret julefest og købt julegaver til børnene alt sammen noget der kun kunne blive til noget, fordi mennesker har sponsoreret penge til FSK. Intet beløb er for småt, for pengene rækker langt.

Lise Sanders Olesen
Lektor og International pædagogisk vejleder
University College Sjælland