Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids blog:

På denne blog vil vi give et indblik i hvad vi gør for gadebørnene i Cebu City - Hvad vi laver med børnene, og hvilke tanker vi gør os om arbejdet med filippinske gadebørn.
På bloggen vil man også kunne læse om nogle af de stærke oplevelser, der er med arbejdet, i Filipino Street Kids.

Fodbold støvler til SOS Childrens Village

Nyhedsbrev Oktober 2015 DanskPosted by Kristoffer Lenvig Mon, November 30, 2015 13:49

I oktober måned har vi haft en frivillig, Camilla Drue Olsen. Hun er tidligere fodboldspiller, og har derfor ved hjælp fra familie og venner hjulpet os med at skaffe fodboldstøvler til drengene. Cirka 20 par brugte støvler folk havde der hjemme, blev det til. Grundet ferie har Natasja og Camilla været i Danmark i slutningen af oktober. Her hentede Natasja fodboldstøvlerne i Københavns lufthavn og bragte nogle af dem med tilbage til Cebu. Resten vil komme løbende fra Danmark når vi får besøg hjemmefra. Torsdag den 5.11 blev de udlevere dem vi har hernede nu. Vi takker mange gange for de fine støvler, og det gør drengene helt sikkert også. Her er lidt billeder fra det. Fordi vi ikke havde noget lys på fodboldbanen, var det ikke muligt at tage nogle billeder af det, desværre.



OL dag på CSYGC

Nyhedsbrev Oktober 2015 DanskPosted by Kristoffer Lenvig Mon, November 30, 2015 13:47

Vi har haft et samarbejde med 5 Rise above studerende om en OL-dag for drengene på CSYGS. Denne fantastiske dag havde vi D. 3 oktober. Dette var for at have en dag med fokus på forskellige sportsgrene, udvikling, læring, sociale kompetencer, sociale spilleregler, relationer, sanser og ikke mindst give dem en rigtig god dag. Vi startede med at dele drengene op i 6 hold, hvor de fik lov til at udsmykke sig i hver sin farve og fik lavet et holdflag, der skabte et sammenhold. Derefter havde vi fællesopvarmning inden vi startede. De første 3 aktiviteter var hold mod hold. Det var basketball, høvdingebold, og en speciel udgave af kryds og bolle, hvor hvert hold skulle løbe op til banen, og lægge et mærke, derefter løbe tilbage, klappe den næste holdspiller i hånden, så han kunne løbe op og ligge en ny. Det gjaldt selvfølgelig om først at få tre på stribe. Herefter havde vi en snackpause, hvor vi havde købt vandmelon og bananer. Efterfølgende havde vi 6 individuelle aktiviteter, som alle holdene skulle gennemføre. Det var sansekasser, stop dans, straffesparks konkurrence, LEGO-løb (de skulle samle en figur, magen til en gemt bag et bord) dåse kast og blindememory (de skulle guide en med blind for øjnene til brikkerne) Hver aktivitet gav et specielt antal point, som en holdkaptajn, skulle videregive efter hver aktivitet til en af os, som stod ved en tavle og talte point. Til sidst fik vi talt point sammen og fandt et vinderhold, som fik en pokal. Alle drengene fik også en deltagelsesmedalje samt lidt sodavand og slik til sidst. Vi gik alle sammen derfra med en god følelse, da det havde været en fantastisk dag med drengene, der var gået som vi havde håbet på. Tak for samarbejdet til Rise above og ikke mindst tak til alle de fantastiske drenge vi har på CSYGC!

Her er et link med en film fra dagen: https://www.youtube.com/watch?v=jmjX63vRwJM

Mary Grace

Nyhedsbrev Oktober 2015 DanskPosted by Kristoffer Lenvig Mon, November 30, 2015 13:45

Som de fleste har set, er vi startet indsamlingen til Mary Grace. Vi er nu oppe på 3000 dkk, hvilket er helt fantastisk og vi takker mange gange for jeres hjælp. Uden jer, var dette ikke muligt. Vi har onsdag den 4. November været, til det vi troede skulle være det sidste lægebesøg, for at booke en operations dato. Men henover den sidste uge, er hendes infektion blevet forværret. Det betød at hun onsdag blev indlagt for at få medicin gennem drop samt være til observation. Før infektionen er under kontrol, kan der ikke opereres på hende. Det betyder også at vi desværre skal igennem et nyt lægetjek af en børnelæge for at få hende godkendt til operation endnu engang. Så når der er kontrol over infektionen, starter vi forfra med tjek. Her skal hun også CT-scannes for at lokalisere hvor problemet præcist er. Da der er kommet ekstra udgifter ved hun nu er indlagt, beder vi jer endnu engang om hjælp, til at hjælpe familien Ngoho.



Velkommen til Valentino vores nye hovedsponsor

Nyhedsbrev Oktober 2015 DanskPosted by Kristoffer Lenvig Mon, November 30, 2015 13:41

Vi blev standset af en mand, som var interesseret i vores organisation, og hvad Filipino Street Kids lavede af arbejde her i Cebu city. Efter et møde og et besøg på CSYGC var der ingen tvivl om at denne mand ville gøre alt for at hjælpe os og alle børnene. Han hedder Valentino, kommer fra England og har et firma her i Cebu City. Vi er rigtig taknemmelige for hans interesse og hans samarbejde med Filipino Street Kids.

Efter besøget på CSYGC blev Valentino meget rørt over de fysiske vilkår og rammer og ville være med til at gøre det bedre for drengene. Vi satte os derfor ned og lagde et budget for forskellige ting drengene ville kunne få gavn af. Vi har allerede fået købt blåt sengetøj, hovedpuder, klipklappere, håndklæder, spejle og 2 blæsere til hvert værelse. Vi har lige fået tilladelse af ledelsen til at lade drengene male deres værelser og gangen inden vi tager alle de nye ting i brug. Dette er for at drengene også er med i processen, og de glæder sig allerede rigtig meget til at starte med renoveringen på deres værelser. Udover denne kæmpe økonomiske hjælp til de fysiske rammer vil Valentino give 5000 Pesos hver måned, som går til drengenes skoleprojekter. Dette hjælper dem med at få flere point til at gennemføre deres klasser, som gør de kommer gennem deres skolegang samt det giver dem mulighed for deltagelse i de forskellige projekter i skolen.

Valentino har en stor interesse i hele organisationen og vil have et samarbejde med os for at kunne hjælpe os så meget som muligt i vores arbejd med børnene. Dette vil vi selvfølgelig løbende skrive om og ligge billeder op af! Vi takker Valentino mange gange for hans interesse og hans hjælp. Dette betyder ekstremt meget for vores organisation og ikke mindst for alle børnene! Vi har derfor selvfølgelig valgt at dette også er månedens gode historie.