Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids!

Filipino Street Kids blog:

På denne blog vil vi give et indblik i hvad vi gør for gadebørnene i Cebu City - Hvad vi laver med børnene, og hvilke tanker vi gør os om arbejdet med filippinske gadebørn.
På bloggen vil man også kunne læse om nogle af de stærke oplevelser, der er med arbejdet, i Filipino Street Kids.

Det første møde med Filippinerne og FSK fra vores 3 pædagog studerende

Opstart af FSK!Posted by Kristoffer Lenvig Mon, September 22, 2014 14:18

Vi er tre studerende fra University College Sjælland, som år forinden vores 3 praktik var fast besluttede på at tage den i udlandet. Detonationen skulle være Kina, og her skulle vi arbejde i en børnehave. En måned inden afrejse var alting på plads – undtagen vores visum, og det viste sig at blive en udfordring der ikke kunne løses, på grund af nye regler på ambassaden.

I stedet, og ret hurtigt fik vi igennem vores praktikkoordinator kontakt til en fyr i Filippinerne, som gerne ville give os tre praktikpladser i hans ny startede organisation, Filipino Street Kids. Som navnet siger, skulle vi ikke længere arbejde i en børnehave, men indstille os på at arbejde med gadebørn – Ja, der er STOR forskel, men hvad betyder det, når vi alle tre i sidste ende undrede os over vores tanker om at tage til Kina?

Skulle ændringen have fuldt bogen, skulle vi alle tre nedfælde nogle forventninger til denne praktik, vores tanker om det kommende halve år, og om det arbejde vi skulle ned og udfører – Men når man får 14 dage til at omstille sig og sluge de betydninger det har, er alt andet end at ændre billetten og pakke sin kuffert, fuldstændig umuligt at tage stilling til! Desuden, ville forventninger og alt hvad vi ellers kunne have nedfældet være fuldstændig ubrugeligt og ligegyldigt, for først når du sidder i taxaen og kigger ud af vinduet går virkeligheden op for dig – Og alt hvad du på 14 dage har forsøgt at forestille dig og google dig frem til, falder fuldstændig til jorden og synes censureret. BUM, vi var landet i Filippinerne. Det var ikke længere bare en reklame på tv’et eller et billede på facebook, og det var ikke længere bare et sted i verden vi ikke behøvede at forholde os til. Vi stod midt i det, og selvom det havde været rart at kunne lukke øjnene, så var vi nødt til at tage stilling til det. NØDT til at tage stilling til det, fordi det er sådan det er. Vi skal arbejde her, og det hjælper ikke at vi lukker øjnene, selvom det nogle dage føltes som det eneste mulige at gøre.

Vi vender os aldrig til det. Vi stopper aldrig med at blive forargede, og heller aldrig med at blive forundrede over, at vi stadig kan blive forarget. Gadebørnene er jo ikke bare i et område – De er overalt. Vi tager ikke bare ud til ét sted hvor de bor, og bagefter hjem til vores lille hyggelige lejlighed med aircondition – Vi tager hjem til vores lejlighed der ligger i et bevogtede område, og hvor der for enden af vejen bor ligeså mange gadebørn som alle andre steder. Filippinerne er ikke et land der med bynavne deler landet op i rigt og fattigt - Filippinerne er et land hvor fliserne på fortovet skiller de rige fra de fattige og de nydende fra de ydende. Uanset hvor henne du bevæger dig, og hvad du foretager dig, så skal du hver gang du spiser på en resturent, hver gang du handler ind til aftensmad eller køber det tøj DU synes DU mangler, tage stilling til, at der på den anden side af fortovet sidder et barn eller en familie, som mangler meget mindre, og alligevel meget mere, end det du lige har været så fandens privilegeret til at kunne putte i munden eller i en pose. Hernede er kontrasten imellem at have og ikke at have så forbandet stor, men på en eller anden mærkelig måde, er det alligevel lykkedes at placere det midt oveni hindanden.

Selvom det på et tidspunkt bliver hverdag, og selvom man på et tidspunkt er nødt til at forholde sig til, at det er sådan det er, så bliver det aldrig nemt. Det bliver aldrig nemt at gå forbi gadebørn eller gadefamilier, og det bliver aldrig en vanesag at køre en tur igennem gaderne i en taxa. At se børn sniffe lim, sidde i fængsel, lege i vejkanten, lede efter mad i skraldeposer på fortovet, sove ovenpå, eller under, en papkasse, få tæsk af enten ældre børn eller voksne, vide at de er tvunget ud i kriminalitet allerede før de kan gå, og at opleve børn på blot et år gå rundt og tigge på forældrenes bekostning, uden reelt set at vide hvad de laver, men gør det fordi det er så inkarneret i deres opvækst og opdragelse, er ikke noget man som dansker nogensinde kommer til at forstå eller acceptere! OG NETOP DERFOR, er det så fantastisk at vi – og resten af teamet i Filipino Street Kids - har mulighed for at hjælpe nogle af disse gadebørn. At vi har mulighed for at hjælpe dem til at få en bedre hverdag, igennem forskellige tiltag der ved hjælp af organisations sponsorere lader sig gøre. At vi har ressourcerne til at vælge et område med 300 gadebørn, for så at vide at vi lige præcis der, de næste 5 måneder vil arbejde intensivt med at forbedre livskvaliteten. At vi har ressourcer til at gå ud og indkøbe tandbørster til størstedelen af børnene, og hverdag have mulighed for at hjælpe dem til at børste deres tænder - fordi deres hygiejne er så forsømt - er alene utrolig fantastisk, og indtil videre et tiltag der fungere over al forventning, og virkelig opleves som en succes. At vi igennem organisationen kan arrangere feeding programs, og dermed engang imellem sørge for at mætte nogle maver, der sjælendt bliver det, er så uvurderligt, og fuldstændig pricelees! At få lov til hver dag at arbejde med og for nogle børn der virkelig har brug for det, men som alligevel på den mest forunderlige måde, formår at sidde med det mest fantastiske livsmod, og en kæmpe glæde hver gang du møder dem, er så livsbekræftende og beundringsværdigt – og virkelig noget vi føler os privilegeret over at få lov til at være en del af.

Vi har alle sammen et kæmpe hjerte med i det her, og brænder så inderligt for at få lov til at fortsætte i al evighed, men vi kan ikke gøre det alene - Vi er en organisation der er betinget af sponsorater. Det ER dem der bærer os frem, giver os muligheden for at give børnene muligheder, og det er dem der sørger for, at Filipino Street Kids hele tiden er i stand til at udvikles og komme tættere på det store mål.

Vi kæmper for hele tiden at gøre den forskel vi så gerne vil se, og i sidste ende ER det nemmere at bygge stærke børn, end det er at reparere ødelagte voksne.

Kristina, Julie og Mette

Filipino Street Kids



Drop-in center & male projekt

Opstart af FSK!Posted by Kristoffer Lenvig Tue, September 09, 2014 18:09
Vi har mange forskellige spændende projekter igang i øjeblikket.
Her i midten af September starter vi et nyt projekt op, som vil fungere, som et slags Drop-in center.
Det sted vi kommer til at være, er et af de fattigste områder i Cebu City. Familierne bor på gaden, og kan risikere kun at få mad 1-2 gange om dagen. Derudover har de heller ikke råd til at sende deres børn i skole, råd til medicin og lægehjælp. Der er ca. 300 gadebørn i dette område, så der er nok at tage sig til.
Det kommer til at være vores 4 studerende, som kommer til at stå i spidsen for projektet.
Vi har bl.a. tænkt os, at starte et tandbørstnings tema, hvor vi vil indkøbe tandbørster og tanspasta til alle børnene. Når vi møder om morgenen, vil det være en fast rutine, at vi starter dagen med at børste tænder på børnene. Mange af disse børn har rådne tænder og daglig tandpine, da de ikke har mulighed for at få børstet deres tænder.
Derudover vil vi en gang om ugen, indkøbe en masse luse shampoo og lusekamme, så børnene kan få fjernet alle deres lus i håret, som på nogen kan være ret så voldsomt.
Generelt har vi fokus på hygiejnen hos børnene, da den ikke er særlig god, og derved tit bliver syge af dette.
FSK har indkøbt nogle forskellige bolde, legetøj, malerbøger osv., så vi kan aktivere børnene, og få skabt nogle gode sociale relationer til dem, så vi kan give dem nogle gode oplevelser.
Vi glæder os rigtig meget til at komme igang med dette spændende projekt.

Så har vi haft et male projekt ude på Community Scout Youth And Guidance Center. Børnene ude på centret, er utrolig kreative og elsker at arbejde og udvikle sig med denne evne. Derved havde vi indkøbt nogle træplader, som børnene kunne male på, maling, og nogle regnslag, så de ikke fik maling på sig.
Børnene gik til opgaven med stor koncentration, og de fik lavet nogle rigtig flotte kunstneriske malerier.
Børnene fik af vide, at de skulle male noget der gjorde dem glade, og der var heldigvis mange forskellige ting de fik malet på træpladerne. Alt i alt en god, udfordrende og kreativ dag for børnene.


- Kristoffer Lenvig


Opstart af fodboldhold

Opstart af FSK!Posted by Kristoffer Lenvig Tue, September 09, 2014 18:07

Et andet projekt som vi har kørende i øjeblikket, er at vi er ved at starte vores eget fodboldhold. Efter at jeg har besøgt SOS Childrens Village, som har et etableret fodboldhold, men har ingen bolde, støvler, eller andet form for fodbold udstyr, er jeg ufattelig glad for at vi har muligheden for at hjælpe disse drenge. Når/hvis de pt. spiller fodbold, så er det med en halv flad bold, på et område hvor de knap nok kan bevæge sig.

Vi har bl.a. fået 20 kvalitets fodbolde fra JC sport. AGF har sponsoreret kamp spillersæt og en masse træningstøj. Derudover er der en masse privatpersoner, som har doneret fodboldstøvler, sko og tøj. Det er fantastisk dejligt den opbakning vi har fået, til at kunne starte dette projekt, som børnene glæder sig utroligt meget til.
Derudover skal der lyde en stor tak til DHL, som har sponsoreret fragten til os i Cebu City.

Dette projekt vil starte inden for få uger, og drengene ser frem til at komme igang.
Jeg er så rørt over alle de mennesker som har lyst til at hjælpe os, og det betyder uendeligt meget for disse drenge. Jeg kunne ikke forestille mig hvordan jeg havde reageret, hvis min fodbold blev taget for mig, og jeg ikke havde mulighed for at spille fordi ressourcerne ikke var til det. Dette tiltag betyder mere end man tror for disse drenge, der igen kan socialisere sig med fodbolden. De får noget glæde ind i deres liv igen, og en sport de kan tage sig til, og få nogle gode oplevelser.



- Kristoffer Lenvig

Tandlægebesæg & Strandtur

Opstart af FSK!Posted by Kristoffer Lenvig Tue, September 09, 2014 18:01

Filipino Street Kids har for et par uger siden været til tandlæge med 2 gadebørn. Børnene har haft voldsomme smerter i 3 uger, grundet rådne tænder, hvilket bl.a. har givet dem søvnproblemer.
Derfor fandt vi det nødvendigt at hjælpe dem, da vi er deres eneste mulighed.
Som danske børn har det, når de første gang skal til tandlæge, var de naturligvis bange.
De tog det dog rigtig pænt, da deres største ønske var at smerten skulle forsvinde.
Efterfølgende stod recepten på smertestillende og en is fra mc'donalds, som et "lille plaster på såret".


2 søndage har Filipino Street Kids, givet nogle gadebørn, som er hårdt ramt i hverdagen en fantastisk oplevelse! den ene søndag har de fået lov til at pjaske rundt i en pool, hvor de legede og sprang rundt som en flok vandhunde. Efterfølgende blev der serveret hotdogs for dem, som vi kender dem fra Danmark, kylling på grillen serveret med ris, sodavand og mælk. Der blev spist så de var lige ved at revne.

Efter et godt måltid, blev der hygget med en masse film, med tilhørende snacks i form af, chips, slik og is. Idag har vi været en tur på stranden med børnene, hvor de hyggede sig gevaldigt, og legede nogle forskellige aktiviteter på stranden og i vandet. Igen fik vi samme menu, som må siges at være en succes! Alt i alt nogle fantastiske dage sammen børnene, som i den grad har fået nogle gode oplevelser.


- Kristoffer Lenvig





FSK har indgået nogle gode samarbejdsaftaler

Opstart af FSK!Posted by Kristoffer Lenvig Tue, September 09, 2014 16:36

Je g vil starte med at takke alle dem, som har været med til at støtte Filipino Street Kids, uden jer kunne vi ikke gøre en forskel for alle disse børn som vi hjælper i øjeblikket.

Filipino Street Kids har indgået samarbejdsaftaler med Community Scout Youth And Guidance Center og SOS Childrens Village. Disse steder er for børn, som har boet hele deres liv på gaden, og nu får en mulighed for at kunne få mad 3 gange om dagen, tag over hovedet, skolegang, sikkerhed, som er ideelt for, at de kan få en fremtid som de fortjener.

På Community Scout Center har vi nogle forskellige projekter kørende. Vi er ved at planlægge et ”feeding programme”, hvor vi vil invitere fattige familier ind på centret, til et måltid mad og rent drikkevand. Disse familier risikerer pga. Fattigdom kun at få 1-2 måltider om dagen. Derudover er vi ved at lave et tiltag, hvor vi vil sikre, at børnene ikke kan komme op på taget af bygningen, hvor de springer fra tag til tag, hvilket kan være livsfarligt for dem. Dette problem vil vi løse via en port, så børnene er i sikkerhed.

Et andet projekt vi har kørende er, at vi vil starte vores eget fodboldhold. Vi har indgået et samarbejde med SOS Childrens Village, hvor vi har samlet 23 spillere, som skal udgøre vores fodboldhold. Vi lejer os ind på en bane hvor vi træner 2 gange om ugen, og i weekender vil vi deltage i forskellige turneringer. Filipino street Kids, vil sørge for at vi har bolde at spille med, børnene får støvler, benskinner, ens træningstøj og rent drikkevand til hver træning. Med dette tiltag håber vi på, at børnene kan socialisere sig med fodbolden, og glemme nogle af de dårligdomme de havde i fortiden, og hverdagens problemer.

Vi har i øjeblikket 3 danske pædagog studerende, som arbejder på CSYGC og SOS Childrens Village, og er med til at give disse børn nogle gode oplevelser, nogle redskaber de kan bruge til noget, og en masse kærlighed, som de har rigtig meget brug for.

- Kristoffer Lenvig



Det første arbejde med FSK.

Opstart af FSK!Posted by Kristoffer Lenvig Fri, August 08, 2014 12:24
Filipino Street Kids så sine første dage for nogle måneder siden. En organisation og et projekt, som skal hjælpe gadebørn til en bedre og lysere fremtid.
Sidste år arbejdede jeg 6 måneder på Community Scout Youth And Guidance Center, som er et etableret børnehjem for drenge som bl.a. har været i konflikt med loven, haft et stof misbrug, eller er blevet seksuelt mishandlet.
Disse 6 måneder har bl.a. gjort at jeg er gået 100% ind i arbejdet med Filipino Street Kids, hvor mit håb er at hjælpe så mange gadebørn som overhovedet muligt.

Det er utroligt svært at tænke på hvor godt vi har det hjemme i trygge lille Danmark, og hvor hårdt og svært millioner af familier har det på gaden her i Cebu City.
En kontrast som er så langt væk fra hinanden, og giver mig en følelse af, at jeg bliver nødt til at hjælpe disse børn væk fra en hverdag, hvor de kæmper for at overleve hver evig eneste dag.

Jeg kunne sagtens have valgt at blive i mine trygge og faste rammer hjemme i Danmark, men når man ved man kan gøre en forskel for så mange børn, og hjælpe dem til en fremtid som de fortjener, så føler jeg man har en forpligtigelse til at gøre det.

Filipino Street Kids giver disse børn en mulighed for at få et liv de fortjener.
Hvad hvis det var mig der kun kunne få et måltid mad 1-2 gange om dagen, blev nødt til at sniffe lim for at kunne komme igennem dagen, ikke havde mulighed for at kunne få lægehjælp når jeg var syg - Ville jeg så ikke føle mig berettiget til at kunne få noget hjælp?
Disse børn er tvunget ud i krimanilitet af deres familier i en meget meget ung alder, der er ikke råd til at kunne komme i skole, og dermed er deres fremtid bl.a. fængslet eller døden. Piger prostutierer sig i en meget tidlig alder, og børn bliver seksuelt misbrugt dagligt - Har de ikke ret til at kunne bestemme over deres eget liv?

Mange af disse ting er utroligt svært at forstå, at et lille uskyldigt barn, skal gå igennem sådan en barndom, derfor er det også ufatteligt vigtigt, at disse børn får nogle succes oplevelser, nogle mennesker som de kan stole på, og nogle mennesker, som kun vil dem det bedste.
Alle de her ting er bl.a. derfor jeg er gået igang med arbejdet for Filipino Street Kids, disse børn har har fortjent en bedre skæbne, og det kan vi være med til at hjælpe dem med!

- Kristoffer Lenvig